Om mig og min proces

Biografi

Født i Karup – mistede min far som 6 årig og voksede op som enebarn, blev revet ud af miljøer 5-6 gange de næste 3 år – endte i Holstebro – blev klassens bedste tegner og har tegnet lige siden – jysk mester i crawl – læreruddannelse med kunst som speciale – Gift med Birgit Sørensen siden 1971 – kunstnerdebut i 1970 – antaget flere gange på kunstnernes påskeudstilling – ledede 1981- 1983 skolehjem i Upernavik , Nordgrønland og fik samtidig en fangeruddannelse – ejede og drev Sønderho Kro på Fanø 1987 -2006 – nogle fantastiske år med meget arbejde, op til 23 ansatte – på randen af konkurs i starten, – og samtidig et intenst liv med en mængde dejlige mennesker, rejser til alle egne af kloden – vindistrikter i NZ, Sydafrika, Australien, Nord- og sydamerika og Europa – boet på flere af Verdens fineste hoteller – spist til højbords i Versailles slottet – været til buffet hos Jacque Chirac – vandret i Nepal, I Andesbjergene i Chile, i USA, besteget Kilemanjaro og meget andet. Overalt havde jeg tegnegrejet med

Fuldtidskunstner siden 2006 – holder mig i fin form med fitness, svømning, yoga og meditation. Stort atelier sammen med Birgit, værksted og stor park med udsigt over vandet. Rejser stadig meget. Bl.a. 1/2 år været frivillig i Ananya Trust , børn fra slumkvarterer i Sydindien. Fast medlem af 3 kunstnergrupper med mange udstillinger om året. Foredragsholder om bl.a. Grønland. Eget galleri i Struer. “Galleri 1”.

Folk siger jeg laver vilde billeder. Her prøver jeg at forklare min proces

Starter med en ide – drøm, indre billede, lyd, benspænd, erindring etc. Jeg ser et uskarpt billede for mig, som først bliver klart gennem handling. Starter hurtigt indfølende, provokerer min ide, indtil råskitsen begynder at give mig kvalificeret modstand – er ved at blive en del af mig. Derfra bliver det spændende og svært – Jeg skal føle indad på en anden måde. Gøre hvad der føles rigtigt, følge spontane indfald, tage input uden filter, nysgerrig på hvad sindet byder – indtil de indre tandhjul drejer uden modstand. Resultatet forstår jeg ikke altid, ender oftest et andet sted end forventet, men jeg ved det er rigtigt, ærligt nu i mit liv og den verden jeg oplever.

Bagefter kan jeg ofte se hvad der har berørt mig undervejs.

Erindringer (ofte barske) fra mit liv, Jules Verne, Tolkien, Scf-fi, Grønland, AI, angst for fremtiden, – konflikter i mit indre og nysgerrigheden på alt omkring mig.

Uddannelse
  • 4 årig uddannelse med kunst og videnskab som speciale
  • 1 år på Pæd.universitet med kunst og musik
  • Århus Kunstakademi
  • Mange år som underviser på billedskoler, højskoler og privat i eget atelier
  • 1971 og de næste 6 år: Galleri Etienne, Struer
  • 1976 Galleri Norden, Struer
  • 1984 Galleri Steen. Esbjerg
  • 1995 Gimsinghoved Kunst og Kulturcenter, Struer
  • 2011 Heltborg Museum, Thy
  • 2016 Upernavik Museum, Nordgrønland.
  • 2022 Herning Rådhus
  • 2023 DanData. Åbenrå
  • 2023 Vestjysk Kunstforening.
  • Silkeborg udstillingen 1970,
  • Forår Herning 1985,
  • Sydjysk censureret 2016,
  • Kunstforeningen Limfjorden (5 x) sidst 2017,
  • Kunstnernes Påskeudstillling (1978 og 1979),
  • Domus Art Gallery, Roma, Italien 2017.
  • Agora, New York. 2017
  • 2025 Art Week. Kerteminde
  • 2025 Kunstforeningen Limfjordens Påskeudstilling
  • 2024 Croquisudstilling, Gimsinghoved kunstcenter
  • 2024 Dronninglund Kunst Center
  • 2024 Læsø kunstfestival
  • 2024 Art Week. Kerteminde
  • 2014 Galleri Anna Bjerre – og hvert år siden
  • 2015 Galleri Bredgade 22 – og ligeledes 2017
  • 2016 InterArt Festival, Kerteminde – ligeledes 2017
  • 2016 Art Nordic, Kbh.
  • 2016 Upernavik Kunstmuseum.
  • 2017 Domus Romana Art Gallery, Rom, Italien
  • 2018 InArte Werkkunst, Berlin
  • 2018 Colorida Art Gallery, Lissabon, Portugal
  • 2018 Galleri Himmerland — 2019, 2020, 2021, 2022
  • 2019 Lokomotivværkstedet. ”Kunst for alle”, Kbh. – Ligeledes 2020
  • 2019 Doverodde kunstcenter.
  • 2016-23 Kunst- og kulturstedet Mississippi. Mange gange.
  • 2020 – 2021 -2022 Mange udstillinger.
  • 1990 Omslag til rejsebureau ”Danski” ´s vinterkatalog.
  • 1987 – 2006 Ejer og daglig leder af Sønderho Kro, Fanø
  • Siden 1976 VK (vestjydske kunstnere)
  • Siden 2015 JYDERNE
  • Siden 2016 Hvert år været medlem af kunstnergruppen Art Week på Lundsgård Gods, Kerteminde, Fyn.